lørdag den 5. december 2015

Fra disse små..

..til disse lækre (koldrøgede andebryster).

Brygger Kombucha!!

fredag den 20. november 2015

Ny oste-variationer. Shankleesh (yoghurt-smøreost i olivenolie) og hvidløgs-gede-smøreost.

Projekter

Brygger mjød. I princippet kan det klares ved at blande postevand og upasteuriseret honning, piske det godt sammen og derefter vente på at de naturlige gærarter i honningen transformerer det hele om til ambrosia/gudernes drik/mjød. For smagens skyld og fordi vi har fryseren fuld, er der også iblandet æblemost og diverse krydderier. Tænker at det lige når at blive drikkeklar til jul!

mandag den 16. november 2015

Aftenhygge..


Mere pickels/kraut. Lilla og hvidt blomkål og stribede rødbeder - plus 10 kg kål!!!!

torsdag den 12. november 2015

Fået skruet flere højbede sammen idag. Tænker der er plads til 5 stk mere - glædes over at min mor har et savværk!!

Det bobler lystigt i de første glas med "kraut". Virkelig simpel, sund og energibesparende måde at konservere mange forskellige former for grøntsager.
Grøntsager snittes/rives fint, "Krammes med salt så væske trækkes ud. Pakkes tæt i glas/krukker, det vigtigste er at grønsagerne er helt dækket af saltlagen. Der skabes så et iltfrit miljø, som danner grobund for anaerobe mælkesyre bakterier som bevarer grøntsagerne i måneder uden frysning, kogning eller andet. Efter ca 10 dage ved stuetemperatur lægges låg på glassene og de flyttes i viktualierum (køleskab) ved 5-10 grader. I det store glas er der rødkål, gulerødder og rødbeder. I de to små glas revet fennikel, jordskok og tørret dild.

mandag den 9. november 2015

Tror min oste-selvtillid nu er der, hvor jeg kan bevæge mig videre fra  fetaost. Glædet mig til at få fingrene i denne fantastiske bog. Forfatteren er varm fortaler for anvendelse af  upasteuriseret mælk, og faktisk bygger de fleste opskrifter i bogen netop på anvendelsen af den naturlige bakterieflora i rå mælk. I den fleste opskrifter kan man slet ikke anvende almindelig "købe "mælk . Gad vide hvor mange mennesker der har frisk rå mælk tilgængelig - men skøn skøn bog som jeg må eje. Har været i tvivl om sikkerheden ved at drikke/spise rå mælk, tænker om man skulle få undersøgt mælken (Q-feber, tuberkulose mm).
Næste skridt bliver simpelthen fromage de chèvre.


feta

søndag den 8. november 2015

fredag den 6. november 2015

onsdag den 4. november 2015

I gang med alt for mange projekter!

Godt gang i spirer/microgreen-reolen i køkkenet, snart kan der høstes.

søndag den 1. november 2015

Nogen der har smagt gåse-kråse? Det har jeg snart. Gad vide hvad ungerne siger til aftenmads-menuen!?

Har været på staldloftet og fundet umage stykker træ. Til fulde fået næret min fetich hvad angår skævhed - Ælsker når ting er skæve og underlige - og ifølge manden er det lige hvad mit nye hegn omkring kommende køkkenhave er!

lørdag den 31. oktober 2015

Slut med gæs for i år. Var ærlig talt også ved at være lidt træt af dem. De larmer, skider, æder og hærger min have.

Første bed af mange klar. Er for doven til at grave, så derfor startes med et lag aviser/pap, så komposteret hestemøg og til slut muldjord. 250 fed hvidløg kommet i jorden. 5 forskellige sorter: germidour, thermidrome, messidrome, vigor og therador.

torsdag den 29. oktober 2015

Møjsommeligt plukket og renset, nu til havtorn-saft.

Med lidt besvær og om rokering er der blevet plads til reol til dyrkning af "microgreen". Forestiller mig at det kommer til at blive præcis så lækkert som dette:
       

onsdag den 28. oktober 2015

På delt førsteplads sammen med honningbierne over de mest nyttige dyr her på stedet.

Uden sammenligning det mest unyttige dyr.

Det bliver så fantastisk når drivhuset/udestuen bliver færdigbygget. 50 extra  meget tiltrængte km2.  Håber det sker inden vinter.

mandag den 26. oktober 2015

Har læst at 2015 er det varmeste år man endnu har registreret i Danmark.
Er det mon derfor der kan plukkes blomsterbuketter her næsten november, eller er det mig der husker fejl, og sådan det altid er!?


søndag den 25. oktober 2015

Søndagen startede sådan her...

..med garvning af kaninskind. Skindene skylles og lægges i en opløsning af salt og alun et par dage. Herefter kan resterende kød og hinder let fjernes. Så i en kraftigere salt- og alunopløsning i en uges tid. Skindene vaskes og strækkes og hvis man har en føjelig kone kan man måske få hende til at tygge og gumle på skindene til de er dejlig bløde (manden siger at indianerkvinderne var flinke til det)!!!