mandag den 16. november 2015

Aftenhygge..


Mere pickels/kraut. Lilla og hvidt blomkål og stribede rødbeder - plus 10 kg kål!!!!

torsdag den 12. november 2015

Fået skruet flere højbede sammen idag. Tænker der er plads til 5 stk mere - glædes over at min mor har et savværk!!

Det bobler lystigt i de første glas med "kraut". Virkelig simpel, sund og energibesparende måde at konservere mange forskellige former for grøntsager.
Grøntsager snittes/rives fint, "Krammes med salt så væske trækkes ud. Pakkes tæt i glas/krukker, det vigtigste er at grønsagerne er helt dækket af saltlagen. Der skabes så et iltfrit miljø, som danner grobund for anaerobe mælkesyre bakterier som bevarer grøntsagerne i måneder uden frysning, kogning eller andet. Efter ca 10 dage ved stuetemperatur lægges låg på glassene og de flyttes i viktualierum (køleskab) ved 5-10 grader. I det store glas er der rødkål, gulerødder og rødbeder. I de to små glas revet fennikel, jordskok og tørret dild.

mandag den 9. november 2015

Tror min oste-selvtillid nu er der, hvor jeg kan bevæge mig videre fra  fetaost. Glædet mig til at få fingrene i denne fantastiske bog. Forfatteren er varm fortaler for anvendelse af  upasteuriseret mælk, og faktisk bygger de fleste opskrifter i bogen netop på anvendelsen af den naturlige bakterieflora i rå mælk. I den fleste opskrifter kan man slet ikke anvende almindelig "købe "mælk . Gad vide hvor mange mennesker der har frisk rå mælk tilgængelig - men skøn skøn bog som jeg må eje. Har været i tvivl om sikkerheden ved at drikke/spise rå mælk, tænker om man skulle få undersøgt mælken (Q-feber, tuberkulose mm).
Næste skridt bliver simpelthen fromage de chèvre.


feta

søndag den 8. november 2015

fredag den 6. november 2015

onsdag den 4. november 2015

I gang med alt for mange projekter!

Godt gang i spirer/microgreen-reolen i køkkenet, snart kan der høstes.

søndag den 1. november 2015

Nogen der har smagt gåse-kråse? Det har jeg snart. Gad vide hvad ungerne siger til aftenmads-menuen!?

Har været på staldloftet og fundet umage stykker træ. Til fulde fået næret min fetich hvad angår skævhed - Ælsker når ting er skæve og underlige - og ifølge manden er det lige hvad mit nye hegn omkring kommende køkkenhave er!